Drømme

Der lå et skib halvt grønt af jern på Havets sølv og døsede. Ingen blæst i vandet plirrer, og mågers Laver sløsede. Ved roret stod Nakobe stift, hørte På de råb, der gror. På femte dag helt uden skift. Han spejdede og tænkte nord. Oh, verden han er under sol med sjæler Og overkrop. Kursen stukket ud mod blåt, hvor lykken har Sin tørv. Elfenben og gummihjul. Hænderne har intet sul. Stammekrig og muggen frugt. Lidelse og masset tøgt. Dage Svandt og med dem liv, utallige som Bølgers hug. Ensomheden er massiv. Klinger højt som slukket suk. Nakobe drømte under dørk, og over Ham var gudefald. Hvad gør mon, at jeg blev mørk, Og du blev skabt i iskrystal? Intet er så frydefuldt som drømme om En vinternat. For så lidt var tummets Sult og månens stråler mat. Elfenben og gummihjul. Hænderne har intet sul. Stammekrig og muggen frugt. Lidelse og masset Tøgt.