Skadet regn

Hun kaldes moder, Har fostersult. Hun taler fysisk, Men ikke fuldt. Hun blotter skødet, Udpresser saft. Med saften rinder al Hendes kraft. Han drives fremad Af voldsom sult, Som er begær, Der har ham fuld. Han rører ved tanker, Han ikke vil ha' Og gemmer væk de Berørte lag. Tænd mit liv i slagerne igen. Hold mit kød i armene igen. Væk dig til mørke lidt igen. Træk dig om mit hjerte lidt igen. De lider begge Helt desperat. Som tætning i et Iltapparat. De møder intet Ingen tegn Og bløder hummet Som skaldet regn. Tænd mit liv i slagerne igen. Hold mit kød i armene igen. Væk dig til mørke lidt igen. Træk dig om mit hjerte lidt igen.