Lad nu dine øjne falde i

Der var engang en vejrbidt Enkemandsperson, som kunne Smage hvert et lille hvidt Salt. Bag hvert et salt var der et liv, Åndedræt, tyfon. Bag hvert et liv var der en gud, Univers, alt. Lad nu dine Øjne falde i. Der Var engang en blid og urørt lille Mø, som kunne føle Inderlig bevægelse. I hvert enkelt sorgløst skift var et Nu en ø. I hver enkelt standset form, angstfuld, Uhørt rædsel. Lad nu dine øjne Falde i. Hvorfor kan du ikke Vise dig for mig? Hvorfor kan du ikke tale lidt til mig? Hvorfor kan du ikke danse lidt for mig? Hvorfor, hvorfor, hvorfor, hvorfor? Vi kysser gerne vildt, brækker Smil af led. Griber gerne uberørt, hvisker Skævt intimt. Bag hvert et hvisk er der et spild, Slip og fald og afsked. Bag hvert farvel er der et savn, Usigeligt, det er forbi. Hvorfor kan du ikke vise dig for mig? Hvorfor kan du ikke tale lidt til mig? Hvorfor kan du ikke danse lidt for mig? Hvorfor, hvorfor, hvorfor? Lad nu dine Øjne Falde I. Åh. Hvorfor kan du ikke vise dig for Mig? Hvorfor kan du ikke tale lidt til mig? Hvorfor kan du ikke danse lidt for mig? Hvorfor, hvorfor, Hvorfor, hvorfor? Kan du ikke danse lidt for mig? Hvorfor kan du ikke smile lidt til mig? Hvorfor kan ikke åbne dig for mig? Hvorfor, hvorfor, hvorfor, Hvorfor?