Vejmand

For når Klumben & Raske, de ruller op og bringer vibes til den søde ruba'dub. Lægger landet ned med en tung sub, der giver dig lyst til at sige op dit job. Og kommer ind med en anderledes energi. Skruer helt op på 10 for sådan er vi. Råber stadig: legalisér det medicin! Bare to typer med en tåget fantasi. For når de ruller ud på motorvejen foran fem jobs i streg. Altid homie bagved rettet. Lejebilens lyd er skrattet. Bassen ryster vinduesrammen. Sættet skal også sættes sammen. Spiller alt det gamle syge og håber folk kan lide det nye. Rocker alt fra festivaler til forladte lagerhaller. Backstage med lidt til kinden. Møder de lokale inden. Der altid nogen fra publikum, der spørger om de skal suge skunk. Ja tak, men ikke på vej på scenen. Ruller op, når de er i bilen. Sådan altid været lige fra starten. En vejmand er altid på farten. For når Klumben & Raske, de ruller op… Jeg siger til dig, det er de udkoksende, fuldvoksne, men stadig tænkende ude af boksene dem. De ansigtssmeltende, systemvæltende, nold-æltende, ikke udsælgende dem. Du ved, de overvældene, de udskældende, de repræsenterende dem i teltene; flygtninge og kæltringe. De oprullende, ondt skulende, tjums-smuglende i mundhulene dem. Og fra de started stilen op i Ragnhildegade, man skrev i blade: de hævede standarden i faget. De er ligeglade. Og nu er den højt oppe under taget. Og aldrig har de haft en publikummer, der har klaget. Men decibelmålergrænserne bliver overskredet. Og lyddrenge syder lidt, imens at de blir steget. Og snoren giver en piben, når de står og sænker flaget, mens en vejmand får nabolaget til at pege mod taget. For når Klumben & Raske, de ruller op og bringer vibes til den søde ruba'dub. Lægger landet ned med en tung sub, der giver dig lyst til at sige op dit job. Og kommer ind med en anderledes energi. Skruer helt op på 10 for sådan er vi. Råber stadig: legalisér det medicin! Bare to typer med en tåget fantasi.