Drøm

De her dage ved ikke engang, man skal skrive. Branchen den er overbefolket, og menneskerne de Lyver. Jeg vil bare trække vejret dybt ned, Tage en pause, tage en til to, men det Her pres, det stykke det får min psyke ud At flyve. Jeg har ikke været nede og lande I snart et par måneder, bror. Sætte ting i stand, men der er for meget, Som der åbner sig. I hjertet en god mand, men det' for ofte, At jeg skuffer dig. Har brug for at trække Land, men jeg for langt ude. Det' ikke noget For mig. Ja, jeg er skarpladt i munden. Tro mig, jeg har meget at sige. Refleksion på topniveau. Jeg tror, det må være arveligt. Jeg er heldig med min mor og far. Har ikke kun fået det faglige, mand. Lært at holde den ægte og ikke sælge sig Selv til lavpris. Ay. Jeg venter på, at folkesultet ender, Så upersonlig lyd, der trender. Venner har mine tekster klar. Det handler om at kæfte op, men du får Ikke et kvæk fra mig. Du' ligesom alle de andre. Jeg vil egentlig helst bare væk fra dig. Og det' ikke et opråb for at sige, jeg Er anderledes. Gå et skridt mod bølgen. Jeg kan love dig, du bliver hakket ned. Jeg tror på tingene kommer af sig selv, Hvis man bare bliver ved, men motivationen halter Lidt for tiden. Det' et farligt sted. Men jeg siger den dag, jeg træder ud, Der går jeg ikke tilbage. Og det handler nok om selvrespekt, jeg er bange For at tabe. For hvis du ikke tror på Din drøm, som du viftede foran salen, Er det nok først der, de anser dig for At være svag. Så, ah, jeg kan ikke stoppe. Jeg kan ikke tage en pause. Ser på top halvtreds og ryster på hovedet, Tænker jeg har travlt. Finde plads i branchen, få nogle fans, skabe et Loyal crowd. Mon jeg ikke også falder ned i Fælden, når jeg smager deres vej. For når der er dadler på tallerkenen, er der Ikke så meget at snakke om. Og folk vil gerne lege, at de' rockstjerner, Men de' sparsomme. Jeg så det hele falde ned, derfor jeg træder Varsomt. Har ikke tid at bruge på en dreng, Der råber bare kom. Tag et kig rundt, min ven, vi er slet Ikke så forskellige. Du kan puste dig selv op, men du kan Aldrig blive hellig. Og årene de passerer, stopper op og tænker: Vent lige. Alt det shit, der skete, Det var måske ikke tilfældigt, nah. Jeg prøver bare at finde en rød tråd i Det. Vi alle kunne have det godt, men der Er bare nogle folk, der er for grådige. Kig sig selv i spejlet hver dag, de må Være modige. Rene tænder, flot sprog, Men hænder altid blodige.