Hvide Knoer

Fuck mand. Hvad laver jeg her? Han husker det, som om det var i går. De dømte ham, men der så meget, verden ikke Forstår. For verden tror, at den består af fucking Guld og glitter. At han ved bedre. Han ved, verden den er ond og bitter. De glade tanker er for længst begravet, Lagt i kisten. Det virker latterligt. De plejede kalde ham optimisten. Han ved, at han kunne smile igen, hvis han Kunne være med hende, men han kan ikke holde Tanken ud, at hun skal se ham spærret inde. Det var en fredag nat. Mobilen ringede tredje gang. Han tænkte: "Jo, nu er det nok. Jeg er på job, og hun er sikkert lam." Ude med sine tøser, høste drinks og lege vild I varmen. Røret op til øret. "Hør nu, babe, nu må du tage dig sammen. Jeg er på job. Du ved det godt." Han stoppede snakken, hørte hende græde, ændrede Tonelejet. "Hey, hvad sker der, skat?" Men ingen svarede. Først ti sekunder efter hørte han fra den anden Ende en fremmed kvindestemme sige: "Det er bedst, Du kommer ind læng." "Kommer ind læng. Hvad snakker du om? Jeg på arbejde." "Hør, lov mig, tager roligt, Ikke?" "Tager det roligt? Hvad snakker du om? Det okay eller "Nej, overhovedet ikke. Jeg tror, det er bedst, du kommer nu." "Fortæl mig hvad fuck der sket." "Jeg ved det præcist. Det bare, hun er blevet Slået ned, okay? Og hun kan stå det ikke Selv. Det er bedst, du kommer nu." "Kom? Slået ned? Hvad fuck snakker du om? Hvor er I henne?" "Vi er inde på Studiestræde, men det er bare, Kan bare skynde dig at komme?" "Ja, jeg kommer Nu. Jeg kommer nu. I bliver der." "Jamen Frost, tror du ikke, "Nej, I bliver der. Vi ses om tyve minutter." Han glemmer aldrig taxaturen. Hvide knoer, onde tanker. Gav chaufføren en plombe og sagde: "Der flere, Hvis du hæver farten." Han rystede over hele kroppen. Han var ond og rasende. Al fornuft fordufter, når der er hævn i luften. De sagde i retten, han var psykisk syg i Øjeblikket, sænkede straffen. Men fuck nej, han var ved sine fulde fem Den aften. Tonnesyn igennem byen, Langt om længe i lejligheden. Gearet op, som om at det var verden, Han skulle brække ned. Han pakkede bat og stål og tog sin cap Og handsker på. Natten den var ung og kun En enkelt ting, som han skulle nå. Ud på gaden. Vreden bankede monotont i panden på Ham. Den dag i dag er det de færreste, Der kan forstå ham. Men da han så hende sidde og græde der I rendestenen, var det, som om han fik en Kniv i hjertet. Fuck de svin. Jeg sværger, jeg finder dem. De er fucking døde, hele bundtet. Om så jeg brænder hele byen, skal jeg nok Få dem. Frost, her! Hey, hvad så? Hvad fuck er det, sket? Nu fortæller du mig i detaljer, hvad der skete. Jeg ved det ikke, men ham derhenne, han har Snakket med politiet. Hvem? Ham derovre? Ja. Hey, dig! Jeg skal lige snakke med dig. Var det dig, Så, hvad der skete? Ja, jeg så det hele. Okay, hvor løb de hen? De løb derned, ned Mod Hovedbanegården. Okay, hvordan så de ud? Jeg har lige fortalt Det hele til politiet. Det jeg ligeglad med. Hvordan så de ud? Den ene havde en stor Dunjakke på. Den anden havde en grøn kasket og De tredje nogle store baggy jeans på eller noget. Okay, I bliver her sammen med hende. Han løb så stærkt, han kunne. Alt andet kunne være lige meget. Battet ved hans side vejede ingenting. Han vendte og drejede sine muligheder. Skulle han satse på, politiet klarede den og fandt Dem? Og fuck nej, han ville selv have fat I svinene. Endte med, at kunne gøre op for Deres fejl. Brække deres tænder mod en kantsten Eller sidespejl. Spændte kæber, hvide knoer. Løb ned ad en sidevej. Så dem slå og hive i en pige, der Var ligbleg. Verden gik i stå. Klar til fight. Nu er det ude med dem. De kiggede på ham, skubbede pigen væk som et Kludetæppe. Svang battet første gang. Ramte, hørte noget knække. Langt fra det sidste slag, men resten har han Lukket væk. De fandt ham med en kniv i Hånden, blod på tøjet, tom i blikket. Cellen virker alt for lille nu, og der er Koldt herinde. Hævnen gjorde ham kold og blind. Han føler sig så voldeligt Og han ville ønske, Han bare havde sat sig ned og holdt om Hende.